Symptomer kan vise sig indenfor få timer eller komme gradvist over dage/uger. Hvor man før kunne klare alle forpligtelser, vil mange efter ulykken erfare, at jo mere man ihærdigt forsøger at fungere normalt, jo værre kan man få det.
I en piskesmældsulykke, hvorved man forstuver/overstrækker sin nakke, kan der være en grad af hjernerystelse. Så udover smerter og opspændthed i nakken, kan man have synsforstyrrelser, hovedpine, træthed, svimmelhed, nedsat koncentration/hukommelse, lyd- og lysfølsomhed. Nogle får føleforstyrrelser eller nedsat kraft i armene samt smerter i kæbe og skuldre/ryg.
Det er ikke godt at gå rundt med mange smerter gennem længere tid, fordi nervesystemet kan ændre sig, så oplevelsen af smerter intensiveres.
Hos os vil du få en forklaring på, hvad der kan være sket med dig - anatomisk og fysiologisk - i ulykken. Vi giver dig forklaring på og hjælp til de smerter, du har, med udgangspunkt i hvad din krop kan lige nu. Vi giver dig vejledning og øvelser til, hvordan du selv kan afhjælpe smerter og andre gener, du har fået efter ulykken. Og ikke mindst, giver dig råd om, hvordan du forvalter din energi, så du ikke forværrer symptomer i stedet for at blive bedre. Er der brug for det, suppleres behandlingen med manuel terapi.
Ved tidlig indsats stimuleres ophelingen, så vi hurtigere kan få din krop tilbage på rette spor, men selv ved længerevarende symptomer, kan du med smertelindring forbedre din livskvalitet. Har du fået et piskesmæld/whiplash kan vi hjælpe dig med at genfinde dine ressourcer.
Uanset hvad dine smerter i ryggen og nakken skyldes – diskusprolaps, et hold, operation eller noget helt fjerde – står fysioterapeuterne her hos Charlottehøj Fysioterapi klar til at hjælpe dig. Langt de fleste af vores fysioterapeuter har mere end 10 års erfaring i at behandle skader og smerter i ryggen og nakken, og vores klinik har mere end 30 år på bagen. Vi undersøger, diagnosticerer, behandler og træner din ryg og nakke for at lindre – og i mange tilfælde helt fjerne – smerterne.
Tak for at skrive til os.
Vi vender tilbage til dig, så snart som muligt!
Hov, der er vist sket en fejl.
Prøv igen
Der findes parkeringsfaciliteter foran hovedindgangen
Alle rettigheder forbeholdt | Charlottehøj Fysioterapi & Træningscenter