Lænderyg-udredning


Få en udvidet lænderyg-udredning

Udvidet lænderyg-udredning


En udvidet lænderyg-udredning er for dig, hvis hverdag påvirkes markant af smerter i nederste del af ryggen – i nogle tilfælde med udstråling til benet, som har stået på gennem længere tid.

Formålet med en udvidet lænderyg-udredning er at klassificere og diagnosticere dit rygproblem samt lave en behandlingsplan og en udvidet tilbagemelding til den henvisende læge. Undersøgelsen indeholder samtale, spørgeskema, test af bevægelighed, bevægeanalyse m.m. og tager udgangspunkt i den nyeste forskning på lænderyg-området. 


Samarbejde mellem din læge og fysioterapeut

Hos Charlottehøj Fysioterapi tilbyder vi udvidet lænderyg-udredning i samarbejde med Region Midt. Det er din læge, der kan lave en specialhenvisning til en udvidet lænderyg-udredning som hjælp til at vurdere din situation. Her på klinikken er der to specialuddannede fysioterapeuter, der kan lave en udvidet lænderyg-udredning. Typisk strækker udredningen sig over to-tre konsultationer.


Vurderer din læge, at du bør have en henvisning til en udvidet lænderyg-udredning, skal du ved henvendelse til klinikken huske at informere om denne specialhenvisning – der skal nemlig sættes ekstra tid af til første konsultation.


Kontakt os her for at høre mere.



Book en tid
Share by: