Vederlagsfri fysioterapi og neurologi
Neurologisk fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi
Hos Charlottehøj Fysioterapi er vi kendte for vores kompetencer inden for neurologisk fysioterapi. Derfor er vi det oplagte valg for dig, der gerne vil forbedre dit funktionsniveau i forbindelse med et neurologisk problem eller en gigtsygdom. Derudover kan du også benytte dig af vores klinik, hvis du har en henvisning til vederlagsfri fysioterapi.
Det oplagte valg
Charlottehøj Fysioterapi har mere end 30 år på bagen, og gennem hele klinikkens levetid, har vi haft et godt og velfunderet samarbejde med blandt andre Muskelsvindfonden. Vi har mange patienter med muskelsvind, som modtager behandling og træning på vores klinik. Derudover samarbejder vi blandt andremed Hammel Neurocenter og Aarhus Kommunes Neurocenter på Marselisborg.
Når en patient har afsluttet den akutte genoptræning på et neurocenter, arbejder vi typisk videre med genoptræningen af den neurologiske patient, så vedkommende kan opnå det bedst mulige funktionsniveau – og vedligeholde det. Vores erfarne fysioterapeuter holder sig hele tiden opdateret med den nyeste viden på området, bl.a. gennem kurser der afholdes af fx Scleroseforeningen, Muskelsvindfonden, Parkinsonforeningen og Danske Fysioterapeuter.
Hvem kan få glæde af neurologisk fysioterapi
Neurologisk Fysioterapi kan gøre en enorm forskel for dig, der har en diagnose, der påvirker centralnervesystemet eller det perifere nervesystem. Det kan bruges til neurologiske patienter i hele spektret – lige fra det usynlige handicap til de multihandicappede. Omdrejningspunktet for behandlingen er forbedring og vedligeholdelse af funktioner. Behandlingen og/eller træningen tilpasses altid den enkeltes individuelle funktionsniveau og behov.
Neurologisk fysioterapi kan fx bruges som genoptræning efter:
- Hjerneblødning
- Blodprop i hjernen
- Sjældne sygdomme, fx SCA (SpinoCerebellar Ataksi]
- Traumer
Neurologisk fysioterapi kan gøre en stor forskel for mennesker med sygdomme som:
- Muskelsvind
- Sklerose
- Parkinsons
- Spastisk lammelse
Vederlagsfri fysioterapi
Hos Charlottehøj Fysioterapi tilbyder vi muligheden for vederlagsfri fysioterapi (fysioterapeutisk behandling uden egenbetaling). For at være berettiget til vederlagsfri fysioterapi skal du have en diagnose, som optræder på listen af vederlagsfri sygdomme – det kan fx være neurologiske sygdomme og gigtsygdomme. En henvisning til vederlagsfri fysioterapi kan du få fra din praktiserende læge eller af en sygehusafdeling.
Skal vi hjælpe dig?
Uanset om du har brug for hjælp til håndtering af smerter i din krop, genoptræning efter en operation eller noget helt andet, står fysioterapeuterne her hos Charlottehøj Fysioterapi klar til at hjælpe dig. Vores klinik har mere end 30 år på bagen og langt de fleste fysioterapeuter har mere end 10 års erfaring i at diagnosticere, behandle og træne smertetilstande og skader i hele kroppen. Kontakt Charlottehøj Fysioterapi - Vi står klar til at hjælpe dig.