Fysioterapi

Bækkensmerter

Rigtigt mange kvinder får smerter i bækkenet i forbindelse med graviditet og fødsel. I de fleste tilfælde har behandling og træning dog en rigtig god effekt på symptomerne.

Behandling under graviditeten giver både smertereduktion og bedre funktion i dagligdagen eller på arbejdspladsen. Relevant træning kan desuden underbygge denne effekt og forebygge en forværring af symptomerne. Jo hurtigere behandling/træning påbegyndes, des større er chancen for at forebygge smerter.

Behandling efter fødslen kan sagtens startes med det samme, hvis smerterne er så voldsomme at pasning af barnet besværliggøres. Egen læge kan lave en henvisning til fysioterapi – herefter vil en af vores dygtige fysioterapeuter lægge en plan for relevant behandling/træning.